Beskrivelse
Ekoply 12,5 mm White Fleck
Ekoply 12,5 mm White Fleck er en plade der er lavet af genbrugsplast.
Ekoply er genbrugsplast
Ekoply består af PE og PP som er kværnet og smeltet om. Det betyder at farven ikke er ren, men at man kan se forskellige farver af genbrugsplast, der skinner igennem overfladen. Det giver et flot spil i pladen, og fornemmelsen af genbrug og bæredygtighed er høj.
Ekoply er vejrbestandig
Overfladen på Ekoply er massiv, og er UV-beskyttet, så Ekoply kan anvendes udendørs eksempelvis til byrumsmøbler, borde, bænke – men også hjemme i parcelhushaven hvor Ekoply vil være velegnet til at bygge et ly til robotplæneklipperen.
Ekoply har en opskummet kerne
Kernen i Ekoply er opskummet. Det giver en god anvendelse af den genbrugsplast, som Ekoply er produceret af.
Tolerancer
Man skal være opmærksom på, at Ekoply svinger lidt i tykkelsen fra plade til plade. Regn med en tykkelsestolerance på op til +/- 1 mm pr. meter.
Rå overflade
Ekoply leveres rå, og uden beskyttelsesfolie. Det vil derfor være helt naturligt, at der på pladens overflade kan skimtes lidt småridser som kommer fra håndtering af pladen.
Favespil
Ekoply White Fleck er lavet af genbrugsplast. Det betyder, at råvaren som pladen er produceret af, ikke er ensartet, men svinger alt efter hvad scrappet består af. Det betyder også, at farven og mønsteret på en plade Ekoply, kan svinge fra produktion til produktion, og fra plade til plade. Man må ikke forvente at 2 plader Ekoply er helt ens i farve og udtryk.